Her kan du få et hus for under 5.000 kr. pr. m2
juni 25, 2019Det er mange der går med den tro, at det er svært at finde et billigt hus i Danmark. Det er dog kun et problem, hvis man ønsker at bo de mest attraktive steder, mere præcist de steder, hvor der bor flest mennesker.
København og Aarhus er blandt de steder i landet, hvor det er allerdyrest at bosætte sig, og er man villig til at gå på kompromis og søge bare lidt længere ud på landet, så kan man virkelig finde nogle billige boliger.
Hos Boliga.dk har de taget et kig på huse og villaer i de forskellige postdistrikter, og her har de fundet overraskende billige boliger. Faktisk er det ikke umuligt at finde huse til under 5.000 kroner pr. kvadratmeter, og det er altså en væsentlig forskel i forhold til de største danske byer.
Kunne du eksempelvis se dig selv på bo Lolland, så ville du kunne score dig selv et hus til 4.263 kroner pr. kvadratmeter, hvis du er villig til at købe et hus i byen Horslunde. Den lave kvadratmeterpris betyder, at du kan få et hus over 200 kvadratmeter til under en million kroner. Så fås det altså heller ikke billigere, og ekstern finansiering kan altid findes.
Hvis vi skal sammenligne med den pris, som du skal give mange steder i København K, så er det 14 gange så billigt. Kvadratmeterprisen på et hus i København K er nemlig op mod 70.000 kroner. Du kan altså få 14 kvadratmeter i Horslund, for den samme pris, som du kan få en enkelt kvadratmeter i København.
Folk køber flexhuse ude på landet
I løbet af den seneste tid har man set mange folk, der tager fra de større byer og ud på landet. Det er blandt andet i København, hvor ejendomsmægler John Ole Hansen fra firmaet af samme navn, kan fortælle, at mange københavnere har et såkaldt flexhus, som de besøger for at få lidt fred og ro.
”Vi har folk, der kommer ned fra København og køber et flexhus, som de bruger i fritiden, og når de vil nyde deres otium i fred og ro. Der er også unge børnefamilier, der flytter herned, fordi de ikke vil have børnene til at gå i børnehave og skole i storbyen,” fortæller han til Boliga.dk.
Det er dog ikke kun på Lolland, at man kan finde sig en billig bolig. Du kan også finde huse i Sønderjylland og i Nordjylland, der koster omkring de 5.000 kroner pr. kvadratmeter. Du kan altså komme til at bo tæt på Haderslev eller Aalborg, uden at du skal betale det hvide ud af øjnene.
Drømmer du også om et billigt hus, men mangler lidt økonomi, så burde du måske overveje at lån penge nu, som du kan få realiseret din drøm om et boligkøb.
For nogle kan det synes svært at låne, hvis man har forelsket sig i et hus i det såkaldte udkantsdanmark. På DR.dk beskriver de en sådan sag i denne artikel.